Seværdigheder
Se stort kort over området med detaljer
1. Hvidbjerg Klitplantage og 2. Lodbjerg Klitplantage
De store sammenhængende klitplantager og klitheder i Sydthy hører til blandt Danmarks mest storslåede og uforstyrrede landskaber. Her kan du trave over store vidder og søge læ i kroge og lysninger i skovene, her kan du nyde duften af hav og klit og fyrreskov, og her kan du læne hovedet bagover og kigge op mod himlen over Thy, som er både høj og vid.
Hvis du forestiller dig, at klitplantager generelt er så ens, at du har set dem alle, når du har besøgt den ene, kan du lægge vejen om ad Klitplantagerne i Sydthy og få afkræftet din fordom. De to viser nemlig, at forskellene på klitplantagerne er store, selvom plantagerne blev anlagt af samme årsag: at dæmpe sandflugten, at skabe en produktion af tømmer og brænde og skaffe arbejde til de lokale.
Mens Hvidbjerg Klitplantage, der blev etableret i 1892, blev tilplantet intensivt og derfor hurtigt voksede til og blev en forholdsvis tæt nåleskov, fik Lodbjerg Klitplantage fra 1923 lov at beholde nogle af de smukke klitheder helt uden træbeplantning.
3. Bronzealderhøje
Er du historieinteresseret, kan du gøre dig spændende forestillinger i begge klitplantager. I Hvidbjerg Klitplantage er der registreret 17 gravhøje fra bronzealderen, og i Lodbjerg Klitplantage er der 15. Højene fortæller, at der var meget tæt bebyggelse her i bronzealderen.
Læs mere om gravhøjene
4. Per Madsens Kjær
Per Madsens Kjær i Hvidbjerg Klitplantage er et benyttet bade- og udflugtssted. Vandet er rent og lavt – højst cirka en meters dybde - og søen indeholder plantearter som tvepibet lobelie og brasenføde. Søen havde tidligere en meget svingende vandstand, og frem til 1930 tørrede den ofte helt ud om sommeren. Det skyldtes formentlig, at man drænede nabosøen, Niels
Antons Kjær. Da man omkring 1930 anlagde vejen vest for søen, kom vejen til at fungere som en dæmning, og siden har søen næsten holdt vand.
I det sydøstlige hjørne, hvor folk oftest bader, vil du formentlig lægge mærke til, at bevoksningen er mere sparsom end andre steder.
5. Københavnerskoven med mindesten for C.C. Andresen
Forstmanden Carl Christian Andresen, der var født på Lolland, studerede i København og undervejs i sin karriere tog ophold i Agger, var fortvivlet over de problemer som det fygende sand skabte for folk i Thy. Derfor besluttede han på eget initiativ og for egen regning at forsøge sig med at plante træer i sandet i midten af 1800-tallet. Det skete i den sydvestlige del af Hvidbjerg Plantage. Siden fik området navnet ’Københavnerskoven’. Senere blev C.C. Andresen kammerråd og sandflugtskommissær, og der er rejst en mindesten til hans ære i Københavnerskoven.
Læs mere om C.C. Andresen på thisted-bibliotek.dk
6. Lodbjerg Fyr
En kold efterårsdag den 28. november i 1884 blev Lodbjerg Fyr tændt for allerførste gang. Hvidt og klart lyste fyret 48 meter over havets overflade. Lige siden har det 35 meter høje fyr, der troner ensomt og enormt midt i det smukke hede- og plantagelandskab, tiltrukket lokale og turister i tusindvis.
Fyret er bygget af store granitblokke fra Bohus i Sverige. Blokkene er forarbejdet på Hirsholmene, og fyret er bygget efter tegninger af den franske arkitekt Henry Lepaule i samarbejde med den danske fyringeniør J.S. Fleischer.
Lodbjerg Fyr er et anduvningsfyr, som med sit kraftige lys har hjulpet skibene i Nordsøen med at orientere sig og komme sikkert omkring i kystnære områder.
Fyret lyser stadig med to hvide blink hvert 20. sekund.
Du kan besøge fyrtårnet hele dagen fra tidlig morgen (kl. 7) til midt på aftenen (kl. 21), hvorefter dørene låses. Tårnet er ubemandet, men på væggen til venstre for døren hænger en bøtte til småpenge med et tilhørende skilt, der opfordrer dig til at betale lidt for fornøjelsen. Pengene går til at vedligeholde fyret. Ved indgangen er der også en plancheudstilling, der fortæller om fyret og området.
Gå op i tårnet og træd ud på reposen, og nyd en fantastisk udsigt over landskabet, som domineres af hav, klitter, klithede, søer og plantage. Mod syd kan du se Agger Tange med den lange række af høfder, som blev bygget i perioden fra 1900 til 1920 for at beskytte tangen mod havets gennembrydning. I det frodige landbrugsland øst for Ørum Sø knejser Vestervig Kirke, Nordens største landsbykirke.
Fyrkomplekset, som er fredet, består af flere bygninger. Først og fremmest selve fyret, dertil to parallelle bygninger, som er bygget sammen med fyret. De to fungerede før i tiden som boliger for fyrmesteren og hans to assistenter og deres familier. De levede forholdsvis isoleret, da der var langt til nærmeste nabo. De levede også med den ruskende blæst. For dengang i 1883 var der ingen træer i Lodbjerg. Først i 1923 blev plantagen anlagt, og i dag er der dejlig læ i fyrhaven og borde og bænke til fri afbenyttelse.
7. Lodbjerg kystklint – Sorte Næse
Hvis du følger stien fra Lodbjerg Fyr mod havet og går mod syd, vil du nå ud til den særprægede kystklint, som kaldes ’Sorte Næse’. Selve kystklinten er omkring 10 meter høj og består af moræneler og glimmerler, der stikker ud fra klitten og af den grund kaldes ’sorte næse’. Glimmerleret, som ligger nederst, er en havaflejring og indeholder derfor fossiler af små snegle, muslinger og søpindsvin. Lernæsen er overlejret af flyvesand, og mellem ler og sand kan du være heldig at se tørvelag, der stammer fra oldtidens moser. Indimellem dukker oldsager derfor frem af klitterne. De har ligget i tørvene fra mosen og siden i kystklinten. Oldtidsfundene vidner om, at området var forholdsvis tæt beboet både i sten- og bronzealderen.
Gennem årene er kysten på egnen blevet voldsom nedbrudt, og man ved, at kystlinjen nogle steder er flyttet en-to kilometer ind i landet. Kysten nedbrydes stadig. En lettere adgang til kystklinten er fra P-pladsen ved Klitvejen.
8. En lille vandreklit
En lille kilometer nordvest for Lodbjerg Fyr har vinden og menneskers færdsel i kombination skabt hul i vegetationen i klitten. Det betyder, at sandet vandrer herfra som en mindre vandreklit eller "sande" ud over klitheden.
9. Lodbjerg Kirke
Lodbjerg Kirke ligger smukt i udkanten af Lodbjerg Klitplantage omgivet af skov og klitter. Kirken er i sengotisk stil formentlig fra sidst i 1400-tallet og er landets næstmindste middelalderlige landsbykirke. Kun Venø Kirke er mindre ifølge Kirkeministeriet.
I Lodbjerg Kirke er der dog plads til alle sognets 40 beboere. Kirken er bygget af munkesten og består kun af kor og skib, og da våbenhuset er kommet til ved, at man har opført en skillevæg, virker koret lidt for stort i forhold til skibet. Ved et kirkesyn i 1723 blev det noteret, at kirkegården var så overføget med sand, at det gik over kirkevinduerne og skjulte gravstederne. Senere blæste sandet imidlertid bort igen, og kirken undgik nedrivning. I den sorte klokkestabel hænger en klokke fra 1578.
Fra kirkegården kan du se ud over Flade sø og helt til Vestervig Kirke, der er landets største landsbykirke.
Kirken blev restaureret med ny kirkekunst og nye farver i 2008. Det er kunstneren Maja Lisa Engelhardt, der har stået for farvesætningen og udsmykket prædikestolen og altertavlens sidefløje.
10. Vesterhavet
De fleste, som besøger klitplantagerne i Sydthy, vil også besøge havet. Vesterhavet har gennem århundreder brødfødt den lokale befolkning og trukket masser af turister til. Men som betaling har fiskersamfundene givet menneskeliv, og mange fiskerfamiliers historier er præget af fiskerbådes forlis og havets uhyggelige magt. Bølgernes styrke er uforandret, og kun en tåbe frygter ikke havet, siger man. Det er også Vesterhavet, der med tusindvis af bølgeslag hver eneste dag – og godt hjulpet på vej af vestenvinden - har blæst bunker af sand ind over land. Så meget sand, at sandfygning i tidernes morgen fordrev både mennesker og dyr, dækkede egnens landbrugsjord og skabte alle de klitter og sanddyner, som stadig er en fryd for øjet og en læ-giver på en blæsende dag.
Læs mere om kysten og dens kræfter på kyst.dk
11. Bunkere på stranden
Som mange andre steder langs den jyske vestkyst er der også på stranden ud for Lodbjerg og Hvidbjerg Klitplantager betonbunkere fra Anden Verdenskrig. Bunkerne var en del af Hitlers Atlantvold fra Norge til Spanien. Du kan besøge dem, kravle op på dem, og mange af dem kan du også komme ind i – på eget ansvar. Husk sko, der kan tåle vand, og en god lommelygte. Og hvis du gerne vil studere den danske del af Atlantvolden nærmere, er det en god ide at køre til Hanstholm og besøge Batteri Hanstholm og Museumscenter Hanstholm.
Læs mere om Batteri Hanstholm
12. Klitter
Klitterne langs Vesterhavet er en helt særlig naturtype, som tiltrækker danskere fra hele landet, og som også virker som en magnet på feriegæster fra det øvrige Europa. Få steder på kloden kan man opleve den slags natur. Men klitlandskaberne er sårbare, og derfor er det vigtigt at træde varsomt, at holde sig til stierne, og for staten at beskytte områderne.
De vestjyske klitter er opstået ved en kombination af menneskers brug af områderne og af naturens hærgen. Mennesker har udpint landbrugsarealerne, og hav og vind har gennem årtusinder heller ikke just beskyttet landskabet. Når hav og vind blæser sandet ind over land, og sandet støder på forhindringer, bliver klitterne dannet. Men da hav og vind også ødelægger klitterne igen, vil de være under stadig forandring. Og derfor har det altid været vanskeligt at bo i disse vestjyske klitområder.
Klitbefolkningen var en fattig befolkning, og mange områder er lagt øde, fordi sandflugten har tvunget folk fra hus og hjem. I 1800-tallet begyndte den danske stat at tilplante områder med blandt andet bjergfyr for at holde på sandet, så befolkningen kunne leve roligt og i sikkerhed for deres marker ikke blev ødelagt. Nogle af disse klitplantager blev også skabt med træproduktion og lokal beskæftigelse for øje.
Men mange steder har vi stadig mulighed for at nyde klitterne, som Vestkysten er så kendt for. Efter naturbeskyttelsesloven er klitten fredet og derfor er der begrænsninger på, hvad man må i klitten, og opfordringer til at beskytte den:
Det må du gerne:
• Du må gå til fods i alle klitområder, men hold dig til stierne og undlad at kravle og rutsje rundt på de stejle skrænter.
Det må du ikke:
• Det er forbudt at ødelægge planterne i klitten, sådan som man nemt kommer til, hvis man rutsjer, graver, camperer eller for eksempler laver mad på grill eller bål.
• Du må heller ikke lade din hund løbe løs, du må ikke cykle og ride i klitten, og du må ikke efterlade affald.
13. Klitheder – særligt bevaringsværdige
Klithederne langs den jyske vestkyst udgør en sjælden naturtype i europæisk sammenhæng. Derfor har Danmark en særlig forpligtelse til at pleje og bevare dem. Klithederne trues blandt andet af tilgroning fra de omliggende plantager, og derfor fjerner staten de træer, der kommer af sig selv på klithederne, særligt langs grænsen til plantagerne. Det sker både ved nedskæring og afbrænding, der også gavner den øvrige vegetation. Efter afbrændig skyder planterne igen og giver frisk foder til hjortevildtet.
Fire klitheder i Nationalpark Thy har status af et såkaldt EU-Habitatområde. Det betyder, at de indgår i et europæisk net af naturområder – såkaldte Natura 2000-områder, hvor der er en særlig pligt til en given form for naturbeskyttelse og -pleje. Blandt de fire er klithederne mellem Lodbjerg og Stenbjerg.
Natura 2000 består af to slags områder: habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Habitatområder er levesteder, der skal bevare særlige typer af natur, dyr og planter. Fuglebeskyttelsesområder skal tilsvarende beskytte levesteder for bestemte fugle.
Efter Natura 2000-områderne blev udpeget, er det i handleplaner og plejeplaner fastlagt, hvordan naturbevarelsen i praksis skal foregå for det enkelte område.
Læs mere om Natura 2000
14. Flade Sø
Lige syd for Lodbjerg Klitplantage ligger Flade Sø, som er et helt særligt naturområde. De to store lavvandede søer, Flade Sø og Ørum Sø, var oprindeligt en del af Krik Vig, men blev til søer, da de på grund af sandflugt blev afskåret fra vigen. Indtil midten af 1800-tallet dannede de to et sammenhængende søområde. I 1868 forsøgte man at tørre søerne ud, men efter at have dyrket søbunden nogle år, opgav man projektet. Det var ganske enkelt ikke rentabelt. Vandet løb tilbage i søerne, og i dag ligger Flade Sø bag et beskyttende havdige, og de to søer er adskilt af en vej og et sikringsdige.
Både i Flade Sø og rundt om den er der et stort og varieret plante- og dyreliv. Naturstyrelsen arbejder med at genskabe dele af områdets oprindelige udseende og tilstand og give fisk, fugle og planter bedre vilkår. Naturstyrelsen vil også forbedre vandmiljøet i Limfjorden ved igen at lede vandet fra Hvidbjerg Å ind i søen og populært sagt at lade Flade Sø ’rense’ vandet fra Hvidbjerg Å for kvælstof, inden det løber ind i Limfjorden.
Læs mere om Flade Sø og genoprettelsesprojektet
15. Det tidligere fiskerleje Lyngby
Helt ude i klitterne – nærmest så langt som man kan komme, før man rammer havet, ligger det lille tidligere fiskerleje Lyngby. Kun en kort snoet tur skal du videre ad vejen, før du når skrænten og en blændende udsigt over strand og hav.
I dag bliver flere af husene i Lyngby brugt som fritidshuse, og kun et fåtal er beboet af fastboere. Mens fritidshusejerne i dag søger ro og vidder, var der en helt anden årsag til, at stedet fik ry af at være ’himmerige’, da seks familier fra Agger-området i 1864 vandrede mod nord for at finde et sted at bosætte sig. De valgte en lyngslette i Hvidbjerg Klit, hvor der var læ bag havklitten, jord at dyrke og dog alligevel så kort vej til havet, at de sagtens kunne fiske. En af konerne skulle have sagt, da hun så stedet første gang: ”Nu går vi lige ind i Himmerige”.
Det gamle redningshus i byen er indrettet til primitivt overnatningssted for vandrere og cyklister. Det ligger hvor redningsvejen krydser Lyngbyvej.