Geschichte - Dünenplantage Skagen

Historie

Den Tilsandede Kirke. Foto: Lars Gundersen

Seneste istid - 12.000 år siden

Da isen smeltede i slutningen af den seneste istid for ca. 12.000 år siden, steg vandstanden så meget, at Nordjylland blev dækket af et ishav, der siden fik navnet Yoldiahavet.

Mellem istid og stenalder

Vandene steg og faldt og ditto gjorde landet, derfor var der i tiden mellem istid og stenalder perioder, hvor Jylland var landfast med Skåne.

4.500 f.v.t.

l yngre stenalder steg havet atter, og for ca. 6.500 år siden, hvor Nordjylland lå 5 -15 m lavere end i dag, blev store af Vendsyssel atter dækket af hav. Havet kaldte vi senere Litorinahavet eller Stenalderhavet, og havets og vindens evindelige arbejde har formet det Nordjylland, som vi kender i dag.

6.000 f.v.t. - frem til nu

Frem til denne tid nåede Jylland ikke længere nord på end til Hirtshals i vest og Frederikshavn i øst. Men nu ændrede landskabet sig, da landhævninger og vindens og havets transport af materialer op langs den jyske vestkyst dannede en kæmpe krum odde, Skagen Odde. Odden bestod af strandvolde, og det var oven på disse vældige strandvolde, at klitlandskabet udviklede sig. Skagen Odde er verdens største oddedannelse og er stadig et dynamisk og komplekst landskab, som hele tiden vokser, nedbrydes – og forsegles. Helt ude ved Grenen vokser Odden som en kombination af landhævning og aflejring af alt det materiale, der kommer fra havet. Når kysterne bliver ødelagt af vind og vejr ét sted, bliver de tilført materiale et andet sted.

Oldtiden - ca. 5.000 f.v.t. - 1.000

Flyvesandet ligger som en blød dyne over hele Odden. Men under sandet vidner utallige oldtidsfund om, at mennesker både i jæger- og bondestenalder, i bronze- og jernalder og i vikingetiden boede her. Konkret har man ved Spirbakke Mile ud mod Skagerrak fundet spor fra bopladser fra ældre jernalder.

1200-1660

Udgravninger i Skagen by fortæller, at under flyvesandet er der rester af bebyggelser fra middelalderen og renæssancen. Sct. Laurentii Kirke, der siden er blevet kendt viden om som Den Tilsandede Kirke, er omtalt første gang i tekster fra 1387. Nøjagtigt hvornår den blev opført, ved man ikke.

Sandflugten begynder - 14-1500-tallet

De første beretninger om landsbyer og kirkesogne, der blev ladt øde på grund af sandflugt, dukker op i 14-1500-tallet. Skagen med sin tilsandede kirke blev siden et tilløbsstykke netop på grund af det. Men da sandflugten var på sit højeste var den ingen turistattraktion men dødelig alvor for mennesker og dyr, som måtte forlade hus og stald og afgrøder på markerne for at søge tilflugt fra det allestedsnærværende sand. Ved Skagen opstod det særlige fænomen med vandreklitter. Gennem århundrede har kæmpemæssige miler vandret fra Skagerrak til Kattegat. Bedst kendt er den nu fredede Råbjerg Mile. Først da man siden plantede arealerne til med skov, bremsede man til dels sandflugten.

1795

Man måtte opgive at bruge Sct. Laurentii Kirke til kirkelige handlinger på grund af de store sandmasser. Senere blev kirkeskibet revet ned, mens tårnet blev bevaret som sømærke.

1815

Byfogedskoven blev anlagt. Det var byfoged O. Chr. Lund, der tog beslutningerne, og Skagens eneste negerslave, Jan Leton fra Dansk Vestindien, der hjalp med træplantningen.

Læs historien om Lund og Leton

Skagensmalerne - 1885-1909

Maleren P.S. Krøyer og hans kone Marie boede til leje i en længe af Byfogedgården i Byfogedskoven fra 1895, til Krøyer døde i 1909. Skagensmalerne var på dette tidspunkt anerkendte kunstnere, og kolonien af malere samledes i Skagen for at bruge det helt særlige lys i deres værker. Siden har malerne været kendt internationalt, og værkerne udstilles over det meste af verden. På Skagens Museum kan du nyde en række af de smukkeste værker.

1888

Skagen Klitplantage, der ligger lige syd for Skagen, blev anlagt på et område fra hav til hav – og dermed på begge sider af landevejen mod Frederikshavn, som blev etableret nogenlunde samtidig med plantagen. Formålet med den første skovtilplantning var at sætte en varig stopper for sandflugten. Man plantede først og fremmest de krogede og lavstammede bjergfyr, som tålte mosten i den barske natur. De gamle træer står her stadig, men selvom de har haft mere end 100 år til at vokse sig stærke, er de sjældent højere end fire-fem meter. Dertil har vind og vejr og jord trods alt været for ringe.

1890

Skagensbanen blev indviet.

1900-tallet

De vanskelige livsvilkår for træerne i plantagen gjorde det svært at forestille sig, at Skagen Klitplantage ville kunne bidrage med andre træprodukter end brænde og træflis. Derfor blev det naturværdier og friluftsliv, der fik højeste prioritet i Skagen Klitplantage.

2000-tallet

I dag benyttes plantagen af utallige gæster – både lokale og turister – der finder glæde i den smukke natur eller færdes ad anlagte ridestier, mountainbikeruter eller vandrestier af forskellig længde.

2013 - og fremtiden

De mange nåletræsbevoksninger i Skagen Klitplantage må fremover vige for dels mere åben natur dels for en større andel af løvtræarter i takt med, at Naturstyrelsen praktiserer mere naturnære driftsformer.

Læs mere om naturnær skovdrift

Skagen Klitplantages historie i tidslinje

6000 f.v.t.: Skagen Gren blev formet.

5000 f.v.t. – 1000: Oldtidsfund fortæller, at der boede mennesker på egnen i Oldtiden

1387: Sct. Laurentii-kirke blev for første gang omtalt i tekster.

14-1500-tallet: Sandflugten plager egnen.

1795: Sct. Laurentii-kirke blev lukket på grund af sandflugt. Siden fik den navnet Den Tilsandede Kirke.

1815: Byfogedskoven blev anlagt.

1888: Skagen Klitplantage blev anlagt.

Sene 1800-år: Kunstnerkolonien Skagensmalerne bosatte sig i Skagen og brugte stedets særlige lys i deres værker.

1890: Skagensbanen blev indviet.

1900-tallet: Friluftsliv og naturværdier blev med tiden klitplantagens største prioritet.

2000-tallet: Skagen Klitplantage ændres til mere naturnær skovdrift.

Skagen Klitplantage. Foto: Lars Gundersen

Letzte Eiszeit – Vor 12 000 Jahren

Als das Eis gegen Ende der letzten Eiszeit vor ca. 12 000 Jahren zu schmelzen begann, stieg der Meeresspiegel stark an, sodass Nordjütland von einem Eismeer bedeckt war, das den Namen Yoldia-Meer erhielt.

Zwischen Eiszeit und Steinzeit

Der Meeresspiegel stieg und fiel und mit ihm das Land. In der Zeit zwischen Eiszeit und Steinzeit gab es deshalb Zeiträume, zu denen eine feste Landverbindung mit Schonen bestand.

4 500 v. Chr.

In der jüngeren Steinzeit stieg der Meeresspiegel wieder an und vor ca. 6 500 Jahren lag Nordjütland 5 bis 15 Meter tiefer als heute. Große Teile von Vendsyssel waren wieder vom Meer bedeckt. Das Meer wurde später Litorina-Meer, auch steinzeitliches Meer genannt. Das endlose Wirken des Meeres und der Winde haben dann Nordjütland so gestaltet, wie wir es heute kennen.

6 000 v. Chr. bis heute

Bis zum Beginn dieses Zeitraums erstreckte sich Jütland in nördlicher Richtung nur bis Hirtshals im Westen und Frederikshavn im Osten. Aber jetzt begann sich die Landschaft zu verändern, da Landanhebungen und von Wind und Meer herbeigeführte Stoffe entlang der jütländischen Westküste eine große gebogene Landzunge, Skagen Odde bildeten. Die Odde bestand aus einem riesigen Strandwall, auf dem sich die Dünenlandschaft entwickelte. Skagen Odde ist die größte Bildung einer Landzunge in der ganzen Welt und sie ist immer noch eine sich verändernde und komplexe Landschaftsform, die ständig wächst, Abbrüche erleidet und versiegelt wird. Ganz draußen bei Grenen wächst die Odde durch eine Kombination von Landanhebungen und Ablagerungen der Bodenmaterialien, die vom Meer angespült werden. Wenn die Küste an einer Stelle von Wind und Wetter zerstört wird, werden die Bodenmaterialien an einer anderen Stelle hinzugefügt.

Altertum - ca. 5 000 v. Chr. – 1 000 n. Chr.

Der Treibsand liegt wie eine weiche Düne über der ganzen Odde. Unter dem Sand finden sich zahlreiche Zeugnisse, dass Menschen in der Jäger- und Sammlerzeit, im Bronze- und Eisenzeitalter und in der Wikingerzeit hier gelebt haben. An der Spirbakke Mile am Skaggerak hat man Spuren einer Ansiedlung aus dem frühen Eisenzeitalter gefunden.

1 200 – 1 660

Ausgrabungen in Skagen zeugen von Resten einer Bebauung aus dem Mittelalter und der Renaissance unter dem Treibsand. Die Skt. Laurentius Kirche, die inzwischen als die Versandete Kirche bekanntgeworden ist, wird erstmals 1387 urkundlich erwähnt. Wann sie genau errichtet wurde, weiß man nicht.

Beginn der Sandverwehungen – 15. und 16. Jahrhundert

Die ersten Berichte über Dörfer und Kirchengemeinden, die durch den Sand verödeten, tauchen im 15. und 16. Jahrhundert auf. Skagen mit seiner Versandeten Kirche ist dadurch zu einem Besuchermagneten geworden. Aber auf dem Höhepunkt der Sandverwehungen war das keine Touristenattraktion, sondern eine tödliche Bedrohung für Menschen und Tiere, die Haus und Stall verlassen mussten und die Ernte auf den Feldern zurücklassen mussten, um sich vor dem allgegenwärtigen Sand in Sicherheit zu bringen. Bei Skagen entstand das besondere Phänomen der Wanderdünen. Über Jahrhunderte hinweg sind riesige Dünen vom Skagerrak zum Kattegat gewandert. Am bekanntesten ist die jetzt unter Naturschutz stehende Råbjerg Mile. Erst mit dem Beginn der Anpflanzung von Wäldern in den Gebieten wurden die Sandverwehungen teilweise eingedämmt.

1795

Der Gebrauch der Sankt Laurentius Kirche als Kirche wurde aufgrund der großen Sandmassen eingestellt. Nachfolgend wurde das Kirchenschiff abgerissen. Der Turm wurde als Seezeichen erhalten.

1815

Der Byfogedskov wurde angelegt. Der Entschluss hierzu stammte von dem Stadtvogt O. Chr. Lund und der einzige schwarze Sklave in Skagen, Jan Leton aus Dänisch Westindien half bei den Baumanpflanzungen.

Lesen Sie die Geschichte über Lund und Leton (auf Dänisch)

Skagenmalerne - die Maler von Skagen – 1885 - 1909

Der Maler P. S. Krøyer und seine Frau Marie wohnten in einem Flügel des Byfogedskov von 1895 bis zu Krøyers Tod 1909 zur Miete. Die Maler von Skagen waren zu diesem Zeitpunkt bekannte Künstler und die Malerkolonie „Skagenmalerne“ fand sich in Skagen zusammen, um das besondere Licht für ihre Bilder zu verwenden. Die Maler sind international bekannt geworden und die Werke werden in den meisten Teilen der Welt ausgestellt. Im Museum von Skagen können Sie eine Reihe der schönsten Werke betrachten.

1888

Die Dünenplantage Skagen, die südlich von Skagen liegt, wird auf einem Gebiet zwischen den Meeren und damit auf beiden Seiten der Landstraße nach Frederikshavn angelegt. Die Landstraße wird in etwa zeitgleich mit der Anlegung der Plantage gebaut. Der Zweck der ersten Waldanpflanzung war eine nachhaltige Eindämmung der Sandverwehungen. Es wurden zuerst und vor allem die gekrümmten und niedrigen Bergkiefern angepflanzt, die die raue Natur vertragen konnten. Die alten Bäume stehen immer noch hier und selbst nach hundertjährigem Wachstum sind sie selten höher als vier bis fünf Meter. Ein höheres Wachstum haben Wind, Wetter und Erde trotz der langen Zeit verhindert.

1890

Die Skagensbane wird eingeweiht.

20. Jahrhundert

Die schwierigen Wachstumsbedingungen für Bäume in der Plantage lassen die Vorstellung der Herstellung von anderen Holzprodukten als Brennholz und Holzspäne als kaum realisierbar erscheinen. Deswegen wird die höchste Priorität in der Dünenplantage Skagen auf die natürlichen Schönheiten und das Leben im Freien gelegt.

21. Jahrhundert

Heutzutage kommen unzählige Gäste – Einheimische wie Touristen – in die Plantage, die sich an der Natur erfreuen und auf den angelegten Reitwegen, Mountainbikerouten und Wanderwegen unterschiedlicher Länge verkehren.

2013 – und zukünftig

Die vielen Nadelwaldbestände in der Dünenplantage Skagen werden künftig teils offenen Landschaften und teils Laubbaumbeständen weichen, einhergehend mit der Praktizierung einer naturnahen Forstwirtschaft durch die Naturschutzbehörde.

Erfahren Sie mehr über naturnahe Forstwirtschaft (auf Dänisch)