Skjern Ådal – Rund ums Jahr

Året rundt

Skjern Å. Foto: Naturstyrelsen

Forår

I marts kommer skrubtudserne og de brune frøer frem af vinterdvalen og søger mod vandhullerne. Mosehullerne i Albæk Mose er gode steder at opleve både butsnudede og spidssnudede frøer, der kvækker meget forskelligt.
Næsten overalt i engene synger sanglærken igen energisk, og samtidig ankommer en række andre interessante fugle til området, bl.a. skestorken og den hvide vipstjert.

April er den bedste måned for hugorme-safari i Albæk Mose. De fredede hugorme dukker frem af vinterdvalen, men er slangerne sløve og langsomme i det kølige forårsvejr, så der er god mulighed for at opleve dem på nært hold på stierne.
I april ankommer også svalerne fra Afrika, bl.a. digesvalerne, som bygger rede i de stejle brinker. Et af områdets store naturoplevelser er de mange tusinde gæs, der i denne tid besøger området. De store flokke af særligt bramgæs og kortnæbbet gæs kan bl.a. opleves fra taget af Pumpestation Nord.

I maj kommer der for alvor liv i engene. Heste og kreaturer kommer ud på græs og masser af trækfugle ankommer til området. Fra det store fugletårn ved Hestholmsøen kan man bl.a. se brushøns på træk. Hannerne har forskellige klædedragter. Nogle har hvide kraver, andre har sorte eller rødbrune.
Mange af områdets ynglende andefugle bringer de første ællinger ud på åbent vand, og man kan også se grågåsens gæslinger og svaneunger fra fugletårnet.

Sommer

Om sommeren folder blomster sig ud både til vands og til lands. Åen dækkes flere steder af pilblad, og den hvide vandranunkel blomstrer på vandspejlet. I Albæk Mose kan man ved mosesøerne se de kødædende planter soldug og blærerod. Juni er desuden højtid for de smukke pragtvandnymfer, hvor både blåvinget og blåbåndet pragtvandnymfe ses langs åen. Oplev det hele ved at følge rute nr. 6 i vandretursfolderen.

Se ruten i vandretursfolderen

Juli er et godt tidspunkt at opleve området fra vandsiden, f.eks. i kano. Man kan bl.a. se den store, grønne kølleguldsmed, der er sjælden i Danmark, men ofte ses ved Skjern Å i juli.
Langs åen giver de mange vandreruter mulighed for at opleve nogle af højsommerens spændende planter, bl.a. den høje mjødurt, der dufter lidt af tyggegummi, hvis man gnider de hvide blomster. Allerede nu ankommer nogle af de første trækfugle fra nord i skikkelse af Europas største vadefugl, stor regnspove.

August er fuld af flyvefærdige ungfugle. Bl.a. søger skestorkenes unger føde sammen med forældrefuglene i Skjern Enges lavvandede vådområder. Et af de gode steder at se skestorkene er ved fugletårnet ved Lønborggård.

Se kort i vandretursfolderen

I august samles store flokke af knopsvaner – Danmarks nationalfugl - i Hestholmsøen. Svanerne fælder deres svingfjer og kan derfor ikke flyve.

Efterår

I september begynder gåsetrækket igen. Tusinder af gæs – især bramgæs - tanker op i området, inden turen går mod syd. En gang imellem flyver enorme flokke op fra engene, måske skræmt af en havørn på jagt efter et let bytte.
Ved Albæk Mose kan man samle noget af årets sidste porse, inden bladenes kraft forsvinder. Et par kviste er nok til en halv flaske god kryddersnaps.

I efteråret sætter trækfuglene sit præg på ådalen, og man kan bl.a. opleve flokke af nordiske svaner – både sangsvaner og pibesvaner. Ænder af næsten alle slags: pibeænder, troldænder, spidsænder, skeænder m.fl. er at finde i søerne. Ved Hestholm p-plads kan man komme helt tæt på ænderne. Den trækkende rørhøg er blandt de rovfugle, som overnatter i området i oktober.

I november hjemtgaes de sidste kreaturer til gårdene, og engene kan synes lidt tomme. Hegnspælene langs vejene har dog fået nye gæster: Nordiske musvåger og fjeldvåger har indtaget engene, hvor de fra deres pæle spejder efter bytte.
Efter at et havørnepar har slået sig permanent ned i ådalen, kan den mastodontiske fugl opleves året rundt, men chancen er større, når flere havørne trækker forbi sidst på efteråret og om vinteren.

Vinter

Vinteren er også tiden, hvor man kan høre ægte svanesang på søerne og se de store laks stå stille på gydebankerne i åen.
En aften eller nat med stille vejr er det en storslået oplevelse at høre sangsvanerne synge ude fra engene. Svanerne kan bl.a. høres langs Kodbølvej ved Albæk Fælled og langs Sønderskovvej ved Florig Sø.

Er der faldet sne, er der gode chancer for at se odderspor langs åbredden. Nogle gange laver odderen ligefrem store sporbaner, hvor den bruger kroppen som sneplov mellem f.eks. to vandhuller eller to åslynger.
Er beklædningen rigtig indbyder de vinterkolde enge til lange gåture. Ikke mange steder finder man store, åbne vidder i et naturområde, der strækker sig over 20 km.

Selvom det endnu er vinter i februar, kan de første trækkende sanglærker høres på himlen. Det er også ofte i februar, at der findes ”stjernesnot” i engene. Stjernesnot er klare geleagtige klumper, der ligner noget, der er dumpet ned fra himlen. I virkeligheden er der tale om frøer, der er blevet offer for en musvåge eller måske en ilder. Frøens geleholdige æggeleder spises ikke og efterlades, og når den bliver våd, svulmer geleen op.

Frühjahr

Im März erwachen die Erdkröten und die braunen Frösche aus ihrem Winterschlaf und begeben sich an die Wasserlöcher. An den Moorlöchern der Albæk Mose kann man sowohl Gras- als auch Moorfrösche sehen, die äußerst unterschiedlich quaken.

Nahezu überall in den Wiesen singen die Feldlerchen wieder energisch, gleichzeitig begibt sich eine Reihe anderer interessanter Vögel in den Bereich, unter anderem der Löffler und die Bachstelze.

Der April ist der beste Monat, um in der Albæk Mose auf Kreuzottersafari zu gehen. Die unter Artenschutz stehenden Kreuzottern erwachen aus ihrem Winterschlaf, doch da sie im kühlen Frühlingswetter träge und langsam sind, kann man diese aus unmittelbarer Nähe auf den Pfaden beobachten.

Im April kommen auch die Schwalben aus Afrika wieder, unter anderem die Uferschwalben, die Nester in den Steilufern bauen. Eines der größten Naturerlebnisse in der Gegend sind die vielen tausend Gänse, die zu dieser Jahreszeit hier unterwegs sind. Die großen Scharen, die insbesondere aus Weißwangengänsen und Kurzschnabelgänsen bestehen, können vom Dach der Pumpenstation Nord aus beobachtet werden.

Im Mai kehrt das Leben endgültig in die Wiesen ein. Pferde und andere grasende Tiere sowie Massen an Zugvögeln finden sich in der Gegend ein. Vom großen Vogelturm beim Hestholmsøen aus kann man unter anderem die Kampfläufer im Zug beobachten. Die Hähne tragen unterschiedliche Federkleider. Einige haben weiße Kragen, andere haben schwarze oder rotbraune. 

Viele der in dieser Gegend brütenden Vögel bringen die ersten Entlein aufs offene Wasser und vom Vogelturm aus kann man die Küken der Graugänse und Schwäne beobachten.

Sommer

Im Sommer entfalten sich die Blumen sowohl auf dem Land als auch auf dem Wasser. Der Fluss ist vielerorts mit Pfeilkraut bedeckt und der Gewöhnliche Wasserhahnenfuß blüht auf der Wasseroberfläche.  In der Albæk Mose kann man an den Moorseen die fleischfressenden Pflanzen Sonnentau und Gewöhnlicher Wasserschlauch entdecken. Im Juni ist außerdem Hochsaison für die schönen Prachtlibellen. Entlang des Flusses bekommen Besucher sowohl Blauflügel- als Gebänderte Prachtlibellen zu sehen. Erleben Sie die volle Pracht der Natur, indem Sie der Route Nr. 6 folgen, die im Wanderroutenordner aufgeführt ist.

Der Juli ist ein guter Zeitpunkt, um den Bereich vom Wasser aus zu erkunden, bspw. mit einem Kanu. Dann kann man unter anderem die große Grüne Flussjungfer beobachten, die in Dänemark eine Seltenheit ist, jedoch im Juli oft am Skjern Å gesichtet werden kann.

Entlang des Flusses gibt es viele Wanderrouten, um einige der spannenden Pflanzen des Hochsommers zu erleben, unter anderem Echtes Mädesüß, das ein wenig nach Kaugummi duftet, wenn man an den weißen Blüten reibt. Bereits jetzt treffen einige der ersten Zugvögel aus dem Norden ein – nämlich der Kiebitz, Europas größter Watvogel.

Im August lernen viele Jungvögel das Fliegen. Unter anderem suchen die Jungen des Löfflers zusammen mit ihren Eltern nach Nahrung in den flachen Wassergegenden der Skjern Enge. Einer der guten Orten, um den Löffler zu beobachten, ist der Vogelturm am Lønborggård.

Siehe Karte im Wanderroutenordner 

Im August versammeln sich große Scharen an Höckerschwänen – dem Nationalvogel Dänemarks – im Hestholmsøen. Die Schwäne verlieren ihre Schwungfedern und können daher nicht fliegen.

Herbst

Im September beginnt der Gänsezug wieder. Tausende Gänse – insbesondere Weißwangengänse – fressen sich in der Gegend voll, bevor sie ihren Zug nach Süden beginnen. Hin und wieder fliegen Scharen aus den Wiesen, die vielleicht durch einen Seeadler auf der Jagd aufgeschreckt wurden, der auf der Suche nach leichter Beute ist.

An der Albæk Mose kann man den in diesem Jahr blühenden Gagelstrauch sammeln, bevor die Kraft seiner Blätter welkt. Ein paar Zweige reichen für eine halbe Flasche guten Kräuterschnaps.

Im Herbst prägen die Zugvögel das Flusstal, auch kann man u.a. Scharen nordischer Schwänen beobachten – sowohl Singschwäne als auch Pfeifschwäne. Hier leben auch alle möglichen Entenarten: Pfeifenten, Reiherenten, Spitzenten, Löffelenten u.a. leben in den Seen. Beim Parkplatz Hestholm kann man den Enten unter anderem ganz nahekommen. Die ziehenden Rohrweihen zählen zu den Raubvögeln, die im Oktober in der Gegend übernachten.

Im November ziehen die letzten Tiere in die Höfe ein und die Wiesen können etwas verlassen erscheinen. Die Einzäunungspfähle entlang der Wege haben jedoch neue Gäste empfangen: Der nordische Mäusebussard und der Raufußbussard haben die Wiesen eingenommen, wo sie von ihren Pfählen aus nach Beute spähen.

Nachdem sich ein Seeadlerpärchen permanent im Flusstal niedergelassen hat, kann der mastodontische Vogel rund ums Jahr gesichtet werden, die Chancen sind jedoch höher, wenn mehrere Seeadler im Spätherbst oder im Winter vorbeiziehen.

Winter

Der Winter ist auch die Zeit, in dem man echten Schwanengesang auf den Seen vernehmen kann und die Lachse still in den Sandbänken des Flusses liegen.

An einem klaren Abend oder in einer klaren Nacht kann man den Schwänen bei ihrem Gesang in den Wiesen lauschen. Die Schwäne können unter anderem entlang des Kodbølvej bei Albæk Fælled und entlang des Sønderskovvej bei Florig Sø vernommen werden.

Wenn Schnee fällt, sind die Chancen hoch, Otterspuren entlang der Flussbreite zu entdecken. Einige Male zieht der Otter auch große Spuren, wenn er seinen Körper als Schneepflug zwischen bspw. zwei Wasserlöchern oder zwei Flusswindungen nutzt.

Bei richtiger Kleidung laden die kalten Winterwiesen zu langen Spaziergängen ein. Es gibt nicht viele Orte, an denen sich große offene Wiesen in einem Naturbereich befinden, der sich über 20 Kilometer erstreckt.

Obwohl noch im Februar Winter ist, kann man die ersten ziehenden Feldlerchen am Himmel beobachten. Im Februar findet man auch oft „Sternenrotz“ in den Wiesen. Bei „Sternenrotz“ handelt es sich um durchsichtige gelartige Klumpen, die etwas ähneln, was vom Himmel hinabgeworfen wurde. Tatsächlich handelt es sich um Frösche, die Opfer eines Mäusebussards oder vielleicht eines Iltisses geworden sind. Die gelhaltigen Eileiter werden nicht gefressen und zurückgelassen und wenn sie nass werden, schwillt das Gel an.