Seværdigheder

Seværdigheder på Sydlangeland

Se stort kort over området med detaljer

1. De vilde heste

Sydlangelands absolut største seværdighed er de vilde heste. I området mellem Dovns Klint i syd og Søgård i nord lever en flok på ca. 60 heste i alle aldre helt på egne betingelser. Hestene af racen exmoor-pony klarer sig selv året rundt med minimal menneskelig indblanding.

Oldtidshest

Exmoor-ponyen er noget af det tætteste, vi i dag kommer på fortidens nu uddøde, europæiske vildhest. Den stammer fra hedeområderne i det sydvestlige England, hvor den har levet siden oldtiden. Man mener, den nedstammer fra vildheste, som for 200.000 år siden vandrede fra det centrale Europa over den sump, der senere blev til Den Engelske Kanal.

Plejer naturen

Dyrene er ikke kun til glæde for de besøgende. Ponyerne opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere. Hvis de ikke var her til at holde græsset nede, ville området i løbet af få år gro til med skov eller rørskov. Men når området græsses af, kan sollyset nå helt ned til jordoverfladen. Det giver mulighed for, at mange forskellige plantearter kan vokse her – og give føde til mange forskellige dyr. Mange truede arter af både planter og dyr findes i denne type landskab.

Masser af plads

Hestene har ca. 120 hektar at boltre sig på. Derfor kan det nogle gange være svært at få øje på dem. Fra højdedrag som Ørnehøj har du et godt udsyn. Kommer du en varm sommerdag, kan du være heldig at opleve flokken bade i en af de små søer på området.

5 bud til besøgende

Hestene har samme adfærd som heste i den vilde natur. De vil forsvare sig, hvis de føler sig truet. Af hensyn til din sikkerhed skal du derfor overholde visse færdselsregler, når du færdes inden for hegnet.

  • Hold afstand til hestene – mindst 50 m
  • Du må ikke klappe eller fodre hestene
  • Lad være med at gå imellem ponyerne. Der skal altid være plads til, at de kan komme væk
  • Lad føllene være i fred
  • Hunde må ikke medtages i det indhegnede område

Se Facebook-gruppen De vilde heste på Sydlangeland

2. Gulstavskovene

Vestre og Østre Gulstav er to af Sydlangelands særlige naturattraktioner. De to skove er såkaldte stævningsskove, der også kaldes gærdselsskove. Det langelandske navn er stubhaver. Stævningsdrift er den ældste form for skovdrift, vi kender i Danmark, og den har været brugt siden stenalderen. Stævningsdrift er kun bevaret få steder i Danmark.

Stævningsskov - en gammel driftsform
Træerne i en stævningsskov er arter, der kan tåle at blive stævnet. Det vil sige, at roden og den nederste del af stammen kan overleve, at træet fældes. Det gælder fx for hassel, navr, eg og ask. Når træerne stævnes/fældes vokser nye skud frem fra stubbene eller støddene. På den måde undgår man at skulle plante nye træer.
Træerne i en stævningsskov kan være flere hundrede år gamle, for støddene kan have været stævnet mange gange, og hver gang have sat nye skud. Derfor findes meget store, og ofte hule stød i de få stævningsskove, der er tilbage. Træerne i stævningsskovene bliver ikke så høje, fordi den regelmæssige stævning betyder, at træerne aldrig når fuld størrelse.

Oftest var stævningsskove mindre skove, der blev benyttet af egnens bønder. En stævningsskov blev inddelt i omkring 20 parceller, og hvert år stævnede man én af parcellerne. På den måde nåede man skoven igennem i løbet af en snes år. I stævningsskove er der derfor en stor mangfoldighed af levesteder til forskellige planter og dyr, for der vil altid være partier i skoven, hvor sollyset kan nå skovbunden, andre partier med unge tætte krat, og ældre partier med tætte trækroner og en dunkel underskov. I Gulstavskovene er der registreret 42 arter træer og buske, her er en rig urtevegetation, et rigt liv af insekter og andre smådyr, og og stor bestand af rådyr. Gulstavskovene er også gode fuglelokaliteter - både for ynglefugle og for trækkende fugle, der raster og fouragerer i træer og buske. 

Stævningsskovene har forsynet mennesker med træ til tømmer, redskaber, brænde og "gærdsel", dvs. hegnsmaterialer siden slutningen af jægerstenalderen for over 6.000 år siden. Gulstavskovene har leveret træ til den slags formål indtil ca. 1950.

I dag stævnes træerne i Gulstavskovene fortsat ca. hvert 20. år. Træet hugges til flis og anvendes i varmeværker.

Læs mere om Sydlangelands planter

3. Gulstav Mose

Gulstav Mose er et fuglereservat, som ejes af Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening. Der er ikke offentlig adgang i selve mosen. Men du må gerne benytte fugletårnet lige nord for mosen. Du kan også få et godt udsyn over mosen fra p-pladsen ved Gulstavvej.

På de syv hektar mosejord med rørskov yngler arter som vandrikse og lille lappedykker. Du kan også høre den særprægede lyd af rørdrummen, når den "trommer". Også mange sangfugle holder til her. Kommer du en meget tidlig morgen først på sommeren, kan du opleve den sjældne karmindompap synge fra en trætop. I mosen lever et mylder af grønne frøer, og på engene rundt om den trives et stort udvalg af planter. Sidst i maj blomstrer den purpurfarvede orkidé maj-gøgeurt i tusindvis her.

Læs mere om Sydlangelands planter

Læs mere om fuglereservatet i Gulstav Mose hos Fugleværnsfonden

4. Fugletrækkenes hovedvej

Sydlangeland ligger på en af trækfuglenes "hovedveje" mellem sommeropholdsstederne i det nordlige Skandinavien og vinterkvartererne længere mod syd. Fugle foretrækker at flyve længst muligt over land, og fra Sydlangelands spids ved Dovns Klint er der mindre end 40 km til den nordtyske kyst.

Fugletrækket opleves bedst fra fugletårnet i Gulstav Mose, Dovns Klint eller Fakkebjerg. Chancen for at se trækfugle er størst om efteråret i klart vejr, når vinden kommer fra øst eller syd.

Bruns Banke ved strandsøen Keldsnor er et godt sted at studere rastende fugle. DOF driver fuglestation med organiseret ringmærkning i både Keldsnor og Gulstav Mose.

Læs mere om Sydlangelands dyr

5. Hatbakker

De runde, fladtoppede højdedrag – såkaldte hatbakker – er specielle for Langeland. De blev dannet under den sidste istid for ca. 15.000 år siden. Hatbakkerne ligger i flere kæder op over øen fra Gulstav mod nord. I alt er der mere end 1.000 hatbakker på Langeland. Blandt de højeste er Fakkebjerg (37 m), Åbjerg (29 m) og Ørnehøj (20 m). I klart vejr kan du fra toppen af Fakkebjerg se helt til Lolland, Ærø, Als og den nordtyske kyst. Dovns Klint og Gulstav Klint er hatbakker, som er blevet delvist "ædt" af havet.

Se Sydlangelands historie

Læs mere om geologien på Sydlangeland

6. Kugleflint

På stranden neden for klinterne kan du finde kugleflint – runde flintesten, som er en langelandsk specialitet. Stenen er en forstenet svamp, som voksede i havet i urtiden. Hvis du ryster stenen, rasler den. Kugleflint gav i gamle dage folk på Langeland en ekstra indtægt. Stenene blev samlet og solgt som knusesten til cement- og porcelænsmøller. I dag bruger man stålkugler i stedet. Kugleflint forekommer kun i Danmark og i Frankrig.

7. Keldsnor Fyr

Keldsnor Fyr er et typisk eksempel på de fyr, som blev rejst overalt i Danmark fra 1870'erne, da trafikken på havet var i stærk vækst. Fyranlægget er fra 1885 og består af et hvidt firkantet tårn med rød lanterne 34 meter over havet og tilhørende fyrmesterbolig. Fyret og de tilhørende bygninger er fredet.

Læs mere om Keldsnor Fyr

8. Søgård Hovedgård

Søgård er en lille hovedgård. Den blev oprettet af storkansler og lensgreve af Langeland, Frederik Ahlefeldt (1623-86) ved at samle tolv gårde i Søndenbro. De nuværende bygninger er dog fra 1850’erne. Da lensvæsenet blev afskaffet i 1919, blev en del af jorden overdraget til staten og udstykket i statshusmandsbrug. I 1990 blev gården opkøbt af Miljøministeriet med det formål at rejse skov på den skovfattige ø og skabe bedre levesteder for dyr og planter. I bygningerne driver en forening ferielejr for børn.

Læs mere om Søgård Hovedgård

9. Hulbjerg Jættestue

Jættestuen ved Hulbjerg er et af Langelands flotteste fortidsminder. Den er i god stand (restaureret 1982) og giver et godt indtryk af, hvordan jættestuer formentlig har set ud, da de blev bygget. Hulbjerg-jættestuen er fra yngre stenalder for 5.000-6.000 år siden.

Da den blev udgravet i 1961, fandt arkæologerne rester af 40 mennesker begravet på forskellige tidspunkter. Hovedparten var børn og voksne fra den tidlige del af den såkaldte tragtbægerkultur. De dødes knogler lå sorteret i bunker med lemmer og kranier hver for sig. På et af kranierne fandt man spor af verdens ældste, kendte tandbehandling. En – givetvis – smertefuld rodbetændelse var blevet punkteret ved hjælp af et flintebor.

Kammeret rummede også slebne flintøkser og mejsler, flintdolke, tværpile, udsmykket keramik og ravperler. Fundene tyder på, at stenalderfolkene har besøgt deres døde og muligvis involveret dem i ritualer. Kraniet med tandboringen og de øvrige fund kan ses på Øhavsmuseet i Rudkøbing.

Husk lommelygte, hvis du vil opleve jættestuen indefra.

Læs mere Hulbjerg Jættestue

10. Lunden

I skoven ved Lunden nord for Keldsnor Fyr ligger en mindre stendysse fra yngre stenalder. Gravhøjen, som engang dækkede den, er væk. Men konturerne af kammeret kan stadig ses. De store sten er formentlig de sidste af de randsten, der engang stod hele vejen rundt om dyssen. Højen blev udgravet i 1974, men arkæologerne fandt kun enkelte lerskår. En sti fra vejen fører hen til dyssen.

Også i Gulstavskovene findes stendysser.

Læs mere om fortidsminder hos Kulturstyrelsen

11. Langelandsfortet

Langelandsfortet blev bygget under Den Kolde Krig. Fortet var i drift fra 1953 til 1993, da Miljøministeriet overtog både areal og anlæg. Fortet er i dag museum, hvor du kan besøge et komplet anlæg med ildledecentral, mandskabsrum og 150 mm kanoner. På området uden for museet er en udstilling af fly – et polsk MIG 23 og et dansk Draken – og flådefartøjer fra perioden. Et af dem er "Springeren", en af det danske forsvars sidste ubåde.

Læs mere Langelandsfortet

12. Magleby Kirke

Kirken ligger på et højdedrag med udsigt over det nu inddæmmede Magleby Nor. Dele af kirkens murværk er fra Middelalderen, og tårn, våbenhuse og nordkapel er formentlig bygget sidst i 1400-tallet. Spiret er dog fra 1828.

Under den svenske besættelse af Langeland 1658-59 oplevede præsten her at blive overfaldet midt under gudstjenesten, hvorefter svenskerne stak af med hans tøj og alterkalken.

På kirkegården nord for kirken kan man se en gravsten fra ca. 1200. Stenen er udsmykket med kors og en lille menneskefigur. På kirkegården findes desuden en begravelsesplads for allierede flyvere.
Læs mere om Sydlangelands historie

13. Fuglestation

1. Die wilden Pferde

undefined

Die absolut größte Sehenswürdigkeit von Südlangeland sind die wilden Pferde. In dem Gebiet zwischen Dovns Klint im Süden und Søgård im Norden lebt eine Herde von ca. 60 Pferden aller Altersklassen, die frei herumlaufen. Die Pferde der Rasse Exmoor-Pony lebt hier das ganze Jahr über mit nur geringer menschlicher Unterstützung.

Altertümliche Pferderasse

Die Exmoor-Ponys sind eine Rasse, die der frühzeitlichen ausgestorbenen europäischen Wildpferderasse am nächsten kommt. Sie stammen aus Heidegebieten in den südwestlichen Landesteilen von England, wo sie schon seit dem Altertum leben. Man vermutet, dass sie von Wildpferden abstammen, die vor 200 000 Jahren aus Zentraleuropa über den Sumpf gewandert sind, der später zum Ärmelkanal wurde.

Sie pflegen die Natur

Die Tiere sind nicht nur zum Vergnügen der Besucher da. Die Ponys erfüllen eine wichtige Funktion als Landschaftspfleger. Wenn sie nicht dafür sorgen würden, dass das Gras immer wieder abgefressen wird, würde das Gebiet im Laufe weniger Jahre mit Bäumen und Schilf zuwachsen. Durch das Abweiden des Gebiets kann die Sonne bis zur Erdoberfläche durchdringen. Dadurch können hier viele Pflanzenarten wachsen – und somit Futter für viele verschiedene Tiere bieten. Viele bedrohte Pflanzen- und Tierarten sind in dieser Landschaftsform anzutreffen.

Viel Platz

Die Pferde haben ein Areal von 120 Hektar zur Verfügung, auf dem sie sich tummeln können. Deswegen sind sie manchmal schwer zu entdecken. Von Höhenzügen, wie dem Ørnehøj aus haben Sie eine gute Aussicht. Wenn Sie an einem warmen Sommertag hierherkommen, können Sie mit etwas Glück die Herde an einem der kleinen Seen in der Gegend erleben.

Fünf Gebote für Besucher

Die Pferde verhalten sich wie Pferde in der freien Natur. Wenn sie sich bedroht fühlen, verteidigen sie sich. Aus Sicherheitsgründen müssen Sie deshalb innerhalb des umzäunten Gebiets gewisse Verhaltensregeln beachten.

  • Halten Sie Abstand zu den Pferden – mindestens 50 Meter.
  • Sie dürfen die Pferde weder streicheln noch füttern.
  • Gehen Sie niemals zwischen die Ponys. Lassen Sie immer so viel Platz, dass die Pferde gut weglaufen können.
  • Lassen Sie die Fohlen in Ruhe.
  • Hunde dürfen nicht in das eingezäunte Gebiet mitgenommen werden.

Besuchen Sie die Facebook-Gruppe Die wilden Pferde auf Südlangeland  (auf Dänisch)

2. Gulstavskovene (Gulstavswälder)

undefined

Der westliche und östliche Gulstav sind zwei der besonderen Naturattraktionen von Südlangeland. Die beiden Wälder sind sogenannte Schwendungswälder, auf Dänisch „stævningsskov“ oder „gærdselsskov“. Der Name auf Langeland hierfür ist „stubhaver“. Schwendung ist die älteste Form der Forstwirtschaft, die wir in Dänemark kennen. Sie wird bereits seit dem Steinzeitalter praktiziert. Es gibt sie nur noch an wenigen Stellen in Dänemark.

Schwendungswald – eine alte Form der Forstwirtschaft
Die Bäume im Schwendungswald sind Arten, die das unvollkommene Roden in Form der Schwendung vertragen. Dies bedeutet, dass die Wurzeln und der unterste Teil des Stammes das Fällen des Baumes überleben können. Dies trifft z. B. auf Haselnuss, Feldahorn, Eiche und Esche zu. Wenn die Bäume gefällt werden, wachsen hier neue Triebe aus den Baumstumpf oder den Stämmen. Auf diese Weise erspart man sich das Anpflanzen neuer Bäume. Die Bäume in einem Schwendungswald können mehrere hundert Jahre alt sein, da die Stämme möglicherweise viele Male gefällt wurden und jedes Mal neue Triebe gebildet haben. Deswegen gibt es in den wenigen verbliebenen Schwendungswäldern sehr große, oftmals hohle Stämme. Die Bäume in Schwendungswäldern werden nicht so hoch, da sie durch das regelmäßige Schwenden nicht bis zur vollen Höhe wachsen.

Oftmals waren Schwendungswälder kleinere Wälder, die von Bauern in der Gegend genutzt wurden. Ein Schwendungswald wurde in ca. 20 Parzellen aufgeteilt und jedes Jahr schwendete man eine der Parzellen. Auf diese Weise hatte man nach rund 20 Jahren den Wald einmal ganz gerodet. In Schwendungswäldern gibt es deshalb eine große Vielfalt an Lebensräumen für verschiedene Pflanzen und Tiere, da es in dem Wald immer Gebiete gibt, in denen das Sonnenlicht bis zum Waldboden durchdringen kann, während andere Bereiche mit jungem, dichten Gestrüpp bewachsen sind und ältere Gebiete von dichten Baumkronen und dunklem Unterholz geprägt sind. In den Gulstavskovene können 42 Arten von Bäumen und Büschen verzeichnet werden. Es gibt hier eine reichhaltige Krautvegetation, ein reichhaltiges Leben an Insekten und anderen Kleintieren und einen großen Bestand an Rehen. Die Gulstavskovene sind zudem gute Vogelgebiete für Brutvögel und weiterziehende Vögel, die hier rasten und sich in den Bäumen und Büschen mit Futter versorgen.

Die Schwendungwälder haben den Menschen seit dem Ende der Mittelsteinzeit vor mehr als 6 000 Jahren Holz für Holzverarbeitung, Werkzeuge, als Brennholz und als „gærdsel“ (Zaunmaterial) geliefert. Die Gulstavskovene haben bis etwa 1950 Holz für diese Zwecke geliefert.

Heutzutage werden die Bäume in den Gulstavskovene weiterhin etwa alles 20 Jahre geschwendet. Die gefällten Bäume werden für Späne und für Heizkraftwerke verwendet.

I dag stævnes træerne i Gulstavskovene fortsat ca. hvert 20. år. Træet hugges til flis og anvendes i varmeværker.

3. Gulstav Mose

undefined

Gulstav Mose (Gulstav Moor) ist ein Vogelreservat, das dem Fugleværnsfonden (Vogelschutzfonds) in der Dansk Ornitologisk Forening (Dänischen Ornithologischen Vereinigung) gehört. Das Moor selbst ist nicht öffentlich zugänglich. Sie können aber gerne auf den Vogelturm nördlich von dem Moor gehen. Sie haben auch eine gute Aussicht über das Moor von dem Parkplatz am Gulstavvej.

Auf der sieben Hektar großen Moorfläche vermehren sich Arten wie Wasserralle und Zwergtaucher. Sie können auch das charakteristische Geräusch der Rohrdommel hören, wenn sie „trommelt“. Auch viele Singvögel machen hier Station. Wenn Sie früh im Sommer ganz frühmorgens herkommen, können Sie den seltenen Gesang des Karmingimpels in einem Baumwipfel hören. In dem Moor lebt ein Gewimmel von Teichfröschen und auf den Wiesen rundum gedeihen eine Vielzahl an Pflanzen. Ende Mai erblüht hier zu Tausenden die purpurfarbene Orchideenart Breitblättriges Knabenkraut

Erfahren Sie mehr über das Vogelreservat in Gulstav Mose auf Fugleværnsfonden (auf Dänisch)

4. Hauptverbindungsweg für Zugvögel

Dovns Klint. Foto: Lars Gundersen

Südlangeland liegt auf einem der Hauptverbindungswege für Zugvögel zwischen den Sommerplätzen im nördlichen Skandinavien und den Winterquartieren weiter südlich. Die Vögel fliegen so weit wie möglich über Land und von der Spitze von Südlangeland bei Dovns Klint sind es weniger als 40 km bis zur norddeutschen Küste.

Die Zugvögel kann man am besten von dem Vogelturm in Gulstav Mose, Dovns Klint oder Fakkebjerg aus beobachten. Die Chance, sie zu sehen, sind am größten im Herbst bei klarem Wetter, wenn der Wind aus östlichen oder südlichen Richtungen weht.

Bruns Banke am Strandsee Keldsnor ist ein guter Platz, um die rastenden Vögel zu beobachten. Die Dänische Ornithologische Vereinigung (DOF) betreibt 

5. Hatbakker

Flakkebjerg. Foto: Lars Gundersen

Die runden, flachen Höhenzüge – sogenannte Huthügel – sind typisch für Langeland. Sie wurden während der letzten Eiszeit vor ca. 15 000 Jahren gebildet. Die Hatbakker liegen in mehreren Ketten oben auf der Insel nördlich von Gulstav. Insgesamt gibt es mehr als 1 000 Hatbakker auf Langeland. Zu den höchsten zählen Fakkebjerg (37 m), Åbjerg (29 m) und Ørnehøj (20 m). Bei klarem Wetter kann man von der Spitze des Fakkebjerg aus bis Lolland, Ærø, Als und der norddeutschen Küste sehen. Dovns Klint und Gulstav Klint sind Hatbakker, an denen teilweise das Meer „genagt“ hat.

6. Kugleflint

An dem Strand unterhalb der Steilküsten können Sie „Kugleflint“ (Kugelfeuerstein) finden, einen runden Feuerstein, der eine Besonderheit von Langeland ist. Der Stein ist ein versteinerter Pilz, der hier in grauer Vorzeit wuchs. Wenn Sie den Stein schütteln, rasselt er. Der Kugelfeuerstein bescherte dem Volk auf Langeland früher eine zusätzliche Einkunftsquelle. Die Steine wurden gesammelt und als Mahlsteine für die Zement- und Porzellanherstellung verwendet. Heute benutzt man dafür Stahlkugeln. Kugelfeuersteine kommen nur in Dänemark und Frankreich vor.

7. Keldsnor Fyr

Keldsnor Fyr (Leuchtturm Keldsnor) ist ein typisches Beispiel für die Leuchttürme, die überall in Dänemark seit den 1870er Jahren errichtet wurden, weil der Schiffsverkehr auf dem Meer stark zunahm. Der Leuchtturm aus dem Jahr 1885 besteht aus einem weißen rechteckigen Turm mit einem roten Leuchtfeuer. Er steht 34 Meter über Meereshöhe und hat eine angeschlossene Leuchtturmwärterwohnung. Der Leuchtturm und die zugehörigen Gebäude stehen unter Denkmalschutz.

Erfahren Sie mehr über Keldsnor Fyr auf fyrtaarne.dk (auf Dänisch)

8. Søgård Hovedgård

Søgård ist ein kleiner Herrenhof. Er wurde von dem Großkanzler und Lehnsgrafen von Langeland, Frederik Ahlefeldt (1623 - 86) als einer von zwölf Höfen in Søndenbro errichtet. Die vorhandenen Gebäude stammen jedoch aus den 1850er Jahren. Als 1919 das Lehnswesen abgeschafft wurde, wurde ein Teil der Liegenschaft an den Staat übertragen und für kleinbäuerliche Betriebe aufgeteilt. 1990 wurde das Anwesen vom Umweltministerium aufgekauft, um auf den Grundstücken einen Wald für die waldarme Insel wachsen zu lassen und damit bessere Lebensräume für Tiere und Pflanzen zu schaffen. In den Gebäuden betreibt ein Verein ein Ferienlager für Kinder.

Erfahren Sie mehr über Søgård Hovedgård auf lejren.dk

9. Hulbjerg Jættestue

Hulbjerg Jættestue. Foto: Lars Gundersen

Das Ganggrab (Jættestue) bei Hulbjerg ist eine der schönsten Kulturstätten Langelands aus der Vorzeit. Es ist gut erhalten (1982 restauriert) und verschafft einen guten Eindruck, wie die Ganggräber beim Erbau vermutlich ausgesehen haben. Das Hulbjerg Ganggrab stammt aus der Jungsteinzeit und ist ca. 5 000 bis 6 000 Jahre alt.

Als es 1961 bei Ausgrabungen freigelegt wurde, fanden die Archäologen Überreste von 40 Menschen, die zu unterschiedlichen Zeitpunkten hier beerdigt wurden. Die meisten waren Kinder und Erwachsene aus der Frühzeit der sog. Trichterbecherkultur. Die Knochen der Verstorbenen lagen sortiert auf Haufen mit Gliedern und Schädeln, jeder für sich. An einem der Schädel fand man Spuren der vermutlich weltältesten bekannten Zahnbehandlung: Eine zweifelsfrei schmerzhafte Wurzelentzündung wurde mithilfe eines Bohrers aus Feuerstein punktiert.

Die Grabkammer beherbergte auch geschliffene Feuersteinäxte, Meißel, Feuersteindolche, querschneidige Pfeilspitzen, verzierte Keramik und Bernsteinperlen. Nach den Funden zu urteilen haben die Menschen in der Steinzeit ihre Toten besucht und sie möglicherweise in Rituale einbezogen. Der Schädel mit der Bohrung im Zahn und die übrigen Funde können im Øhavsmuseet (Ostseemuseum) in Rudkøbing besichtigt werden.

Denken Sie daran, eine Taschenlampe mitzunehmen, wenn Sie das Innere des Ganggrabs besichtigen wollen.

Erfahren Sie mehr über die Hulbjerg Jættestue auf kulturarv.dk (auf Dänisch)

10. Lunden

In dem Wald bei Lunden nördlich von Keldsnor Fyr liegt ein kleineres Hünengrab aus der Jungsteinzeit. Der Grabhügel, von dem es ursprünglich bedeckt wurde, ist verschwunden. Die Konturen der Grabkammer sind aber immer noch zu erkennen. Die großen Steine sind vermutlich die letzten der Rundsteine, die früher einmal rund um das Grab standen. Der Grabhügel wurde 1974 bei Ausgrabungen freigelegt. Die Archäologen fanden nur einzelne Tonscherben. Ein kleiner Weg führt von dem Hauptweg zum Hünengrab.

In den Gulstavskovene können Sie ebenfalls auf Hünengräber stoßen.

Erfahren Sie mehr über die Überreste der Vergangenheit auf Kulturstyrelsen (auf Dänisch)

11. Langelandsfortet

Das Langelandsfort wurde während des Kalten Krieges errichtet. Das Fort war von 1953 bis 1993 in Betrieb. In dem Jahr hat das Umweltministerium das Areal und die Anlage übernommen. Das Fort ist heute ein Museum. Sie können die gesamte Anlage mit Feuerleitstelle, Mannschaftsraum und 150 mm Kanonen besichtigen. Auf dem Gelände außerhalb des Museums gibt es eine Flugzeugausstellung mit einer polnischen MIG 23 und einer dänischen „Draken“ sowie Seefahrzeuge aus der Ära. Eins von ihnen ist die „Springer“, eines der letzten U-Boote der dänischen Marine.

Erfahren Sie mehr über das Langelandsfort auf langelandsfortet.dk (auf Dänisch)

12. Magleby Kirke

Die Kirche liegt auf einem Höhenzug mit Aussicht über das jetzt eingedämmte Magleby Nor (Haff). Teile des Mauerwerks der Kirche stammen aus dem Mittelalter. Der Turm, die Vorhalle und die Nordkapelle wurden vermutlich im 15. Jahrhundert errichtet. Die Turmspitze stammt aus dem Jahr 1828.

Während der schwedischen Besetzung von Langeland 1658 bis 1659 wurde der Pfarrer hier während des Gottesdienstes überfallen. Danach türmten die Schweden mit seiner Kleidung und seinem Abendmahlkelch.

Auf dem Kirchenhof nördlich der Kirche steht ein Grabstein aus der Zeit um 1200. Der Stein ist mit einem Kreuz und einer kleinen Menschenfigur verziert. Außerdem gibt es auf dem Kirchenhof einen Friedhof für alliierte Piloten.